Dansk ret

  1. Domstole og retssager i Danmark, inklusive Grønland og Færøerne:

Det danske retssystem er baseret på et civil law-system. Et civil law-system, betyder at retssystemet er overvejende baseret på parlamentsvedtagne love, i modsætning til et common law-system, som er baseret på tidligere afsagte domme og udviklet domspraksis gennem flere århundreder.

Det danske retssystem består af 26 byretter, herunder en i Grønland og en på Færøerne, to landsretter og en Højesteret.

Som hovedregel begynder alle retssager i en af byretterne.

Byretterne behandler civilretlige-, strafferetlige-, tvangsfuldbyrdende-, inkasso-, skifte- og konkurssager. Byretterne udfører også notararbejde.

Ud over de almindelige domstole består retssystemet i Danmark også af særlige domstole, der hver behandler sager efter dennes art. Vigtigste er Sø- og Handelsretten, der behandler sager inden for international sø-, handels- og forretningsret.

Domme afsagt af en byret kan appelleres til landsretten inden for en periode på 2-4 uger fra afsigelsen af dommen. Som hovedregel kan en dom kun appelleres én gang.

Såfremt en dom vedrører spørgsmål af principiel betydning, kan Procesbevillingsnævnet meddele tilladelse til appel til Højesteret[1].

Konflikt- og retsmægling:

Meditation er egentlig konfliktløsning udenfor de almindelige domstole. Retsmægling er et frivilligt tilbud hvor en mediator hjælper parterne med at løse deres tvist. Ved konfliktmægling afsiges ikke dom, der er således ingen af parterne der vinder eller taber, men deres konflikt bliver løst.

Hvis sagen er egnet hertil, kan retterne foreslå retsmægling efter, at sagen er indbragt for retten. Parterne kan også anmode om retsmægling på eget initiativ.

Retten udnævner en mediator. Retsmægleren kan enten være en dommer eller en advokat med særlig uddannelse/træning som mediator.[2]

Voldgift:

Voldgift kan anvendes ved løsning af tvister udenfor de almindelige domstole. Tvisten afgøres i form af en kendelse udstedt af en eller flere uafhængige og upartiske voldgiftsmænd. Voldgift anses ofte for mere effektivt tidsmæssigt og økonomisk end de almindelige domstole, da voldgiftskendelser bl.a. ikke kan appelleres.

Voldgift giver parterne mulighed for at rejse flere forskellige krav mod hinanden.

En fordel med voldgift er, at parterne har mulighed for selv at pege på en ønsket voldgiftsdommer med den nødvendige fagekspertise, så længe der ikke foreligger en interessekonflikt.

Voldgiftsprocessen skræddersys efter parternes behov/aftale.

Parterne hæfter solidarisk for sagens omkostninger, modsat sager ved domstolene, hvor det typisk er den tabende part, der skal bære sagsomkostningerne[3].

Tid og omkostninger ved retssager:

Varigheden af en retssag vil altid afhænge af den konkrete sag og beviser/bevisførelse. Der vil f.eks. ved mange sager ofte være behov for yderligere bevis eller syn og skøn, hvilket kan tage tid.

Berammelsestiden kan variere meget, alt efter hvilken slags sag der er tale om. Berammelsestid er den tid, det forventes at tage fra retten modtager sagen frem til retsmødets afholdelse. Ved civile sager kan det tage mellem fire uger til 18 måneder til hovedforhandlingen. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for det første halvår i 2023 for almindelige civile sager er 13 måneder[4].

En appel kan i nogle tilfælde tage længere end 6-9 måneder.

Omkostningerne i forbindelse med at føre en retssag i Danmark er retsafgifter, omkostninger forbundet med sagen, f.eks. syn og skøn, vidneudgifter og oversættelser samt advokatsalær[5].

Som en del af den afsagte dom, træffer retten sædvanligvis afgørelse om omkostninger til den vindende part. Som udgangspunkt skal den tabende part godtgøre den anden part for omkostninger i forbindelse med retssagen.

  • Kontraktsret:

Hovedprincippet i dansk aftaleret er princippet om aftalefrihed. Aftaler og kontrakter er bindende for de parter, der indgår dem. Det vil sige, at parterne er forpligtede til at overholde indgåede aftaler, hvis de ikke er i strid med lov og retsgrundsætninger.

Parterne i en kontrakt kan som hovedregel med nogle undtagelser frit indgå aftaler, så disse afspejler parternes specifikke behov og præferencer.

Ud over princippet om aftalefrihed er der i dansk ret et princip om formfrihed.

Såvel mundtlige som skriftlige aftaler kan gyldigt indgås, og er dermed også bindende. Det kan være vanskeligt at bevise en mundtlig aftale, så juridisk anbefales skriftlige aftaler.

  • Immaterialret:

Danmark har underskrevet Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker, og har senest ratificeret ændringerne til denne konvention i Paris 1971. Bernerkonventionen beskytter ophavsretten for kunstnere i mindst 50 år efter det år, hvor den længstlevende af skaberne af værker er afgået ved døden.

I EU er der ved indførelse af Direktiv 2011/77/EU lavet en forlængelse af ophavsretsbeskyttelsen, så værker er beskyttet til 70 år efter ophavsmandens død.

Et kunstværk er automatisk beskyttet af ophavsret fra det øjeblik det er skabt, men det kan være en fordel at tydeliggøre ophavsretten med teksten ”alle rettigheder forbeholdes” eller © efterfulgt af et årstal.

Derudover kan det være en fordel at registrere ophavsretten, fx i VISDA (billeder), Copydan (tekster) eller KODA (musik).

Den danske varemærkelov beskytter krænkelser af varemærker. Registrering af danske varemærker og EU-varemærker skal fornyes hvert 10. år[6].

Enhver ny opfindelse af teknisk karakter kan tildeles patent, hvis opfindelsen opfylder de tre betingelser om, at opfindelsen skal være ny, have opfindelseshøjde samt kunne udnyttes industrielt.

En patentrettighed er beskyttet op til 20 år, mod en årlig betaling af gebyr.

Ansøgninger om patent, registrering af design eller varemærke indsendes i Danmark til Patent og Varemærkestyrelsen[7]. Et patent gældende for Danmark dækker ikke automatisk Grønland og Færøerne.

Hvis der ønskes patent i udlandet, skal der søges om dette senest 12 mdr. fra første ansøgningsdato. Organisationer som EUIPO (Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret) og EPO (Den Europæiske Patentmyndighed) kan med fordel anvendes for at lette om processen, når der skal søges patentbeskyttelse i flere lande[8].

Færøerne har egen ophavsretslov, som kan læses her: https://logir.fo/Logtingslog/30-fra-30-04-2015-um-upphavsraett, Grønland har tiltrådt den danske lov om ophavsret ved anordning nr. 561 af 7. juni 2006.

  • Formueret

Den danske formueret omfatter de forpligtelser og rettigheder, der følger af ret til at disponere over egen formue. Der kan sondres mellem ejendomsrettigheder og obligationsrettigheder. De ejendomsretlige regler er sædvanligvis mere lovregulerede, da de obligationsretlige regler ofte følger af principper, såvel som parternes indbyrdes aftale.

På Færøerne er formueretten et overtaget sagsområde efter supplementet til Hjemmestyreloven ved overtagelsesloven, der trådte i kraft den 29. juli 2005.

Ved tiltrædelse af selvstyreloven i d. 21. juni 2009, er formueretten et overtaget sagsområde på Grønland.

  • Selskabsret:

Dansk selskabsret er karakteriseret ved valgfrihed.

Et udenlandsk selskab, der overvejer at drive forretning i Danmark, kan gøre dette med eller uden fast driftssted.

Den mest almindeligt anvendte selskabsform er etablering af selskaber med begrænset ansvar. De mest almindelige selskabsformer er anpartsselskaber (ApS) eller aktieselskaber (A/S).

Grønlandske selskaber har samme vilkår som danske selskaber, da den nye selskabslov blev sat i kraft på Grønland i 2018[9], som var en tiltrædelse af den allerede eksisterende danske selskabslov. Dette medførte, at grønlandske selskaber fik samme vilkår som danske selskaber, efter den danske selskabslov fra 2010. Den danske selskabslov blev dog ændret i 2019; og ændringen er ikke trådt i kraft i Grønland.

Færøerne har egen selskabslov, der har mange lighedspunkter med den danske[10].

Anpartsselskaber (ApS)

For at stifte et anpartsselskab, skal stifteren have en kapital på mindst DKK 40.000.

Anpartsselskaber vil ofte være hensigtsmæssige, da der er stor fleksibilitet vedrørende ledelsesstruktur og beslutningsproces, og da et anpartsselskab kan ledes af en eller flere ledere, og kan have bestyrelse eller i nogle tilfælde tilsynsråd.

Aktionærerne hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser, men alene for deres indskud, hvilket også anses for fordelagtigt.

Der er ingen nationalitetskrav. Medlemmerne af den registrerede ledelse, bestyrelsesmedlemmerne, tilsynsrådet og lederne heri kan være statsborgere i ethvert land, og kan opholde sig hvor de vil. Virksomheden skal dog have dansk adresse.

Selskabsformen og dennes virkning er den samme på Grønland og Færøerne. Dog skal startkapitalen anføre DKK 50.000.

Aktieselskab (A/S)

Den lovpligtige startkapital til at stifte et aktieselskab er noget højere, og ligger på DKK 400.000. Aktieselskaber skal have en bestyrelse.

På samme måde som ved anpartsselskaber, hæfter aktionærerne af aktieselskaber ikke personligt for virksomhedens forpligtelser. Hæftelsen er begrænset til den indskudte selskabskapital.

Der opstilles ikke nationalitets- eller boligkrav for medlemmerne af den registrerede ledelse/bestyrelsen/direktion.

Selskabsformen og dennes virkning er den samme på Grønland og Færøerne.

Øvrige selskabsformer:

Interessentskab (I/S)

Der er intet krav om minimumskapital.

Alle deltagere hæfter personligt, solidarisk og direkte med alt hvad de ejer personligt for interessentskabets forpligtelser. Det vil sige at alle virksomhedens forpligtelser også er ejernes forpligtelser. Man hæfter også for forpligtelser som øvrige partnere måtte have indgået.

Solidarisk hæftelse betyder, at hvis interessentskabet kom i en situation, hvor det ikke er muligt at betale sin gæld, kan kreditorerne selv vælge, hvem af interessenterne man vil inddrive gælden hos.

Interessentskab er ikke underlagt selskabsloven, men er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som bl.a. indeholder en definition af et interessentskab og regler om navngivning.

Selskabsformen og dennes virkning er den samme på Grønland og Færøerne.

Kommanditselskab (K/S)

Der er ikke krav om minimumskapital.

Kommanditselskaber består af to typer selskabsdeltagere – kommanditister og komplementarer. Kommanditisterne hæfter begrænset med deres indskud, og komplementarerne hæfter ubegrænset og personligt. Komplementarens status bestemmer, hvorvidt virksomheden skal være offentligt tilgængelig, og skal også udarbejde og aflægge årsrapporter efter årsregnskabsloven.

Kommanditselskaber er reguleret af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Selskabsformen og dennes virkning er den samme på Grønland og Færøerne.

Der findes desuden også selskaber med begrænset ansvar (A.m.b.A.) såvel som kommercielle fonde som den Erhvervsdrivende fond.

Generelt

Alle nye selskaber i Danmark skal registreres direkte i Erhvervsstyrelsens IT-system. Det er muligt at etablere og registrere selskaber på én enkelt dag.

  • Beskatning:

Beskatning i Danmark er generelt baseret på direkte beskatning af virksomheder og enkeltpersoner.

Virksomheder er underlagt en fast skattesats, mens enkeltpersoner er underlagt en progressiv skattesats.

Udover ovenstående skattesatser findes der også et antal indirekte skatter, såsom den generelle 25% moms og forskellige andre indirekte skatter af diverse varer. Visse varer og tjenester er dog helt fritaget for moms. Omkostninger vedrørende sociale ydelser dækkes normalt af staten gennem de betalte skatter.

  • Arbejdsret:

Dansk ansættelses- og arbejdslovgivning er baseret på dansk lovgivning, kollektive overenskomster mellem arbejdsgiverorganisationerne og arbejdstagerforeningerne og de individuelle aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Hvilke regler der anvendes, er afhængigt af om den pågældende medarbejder er funktionær eller dækket af en overenskomst.

Som hovedregel er funktionærer underlagt funktionærloven og den ansattes individuelle ansættelseskontrakt.

Andre arbejdstagere vil oftest være dækket af deres relevante kollektive overenskomster. De kollektive overenskomster fastlægger arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og pligter og forpligter arbejdsgiveren hvad angår minimumsløn, pensionsordninger, arbejdstid, opsigelsesvarsler, helligdage, overarbejde, osv.

Ud over de kollektive overenskomster indgås der ofte lokale aftaler mellem arbejdsgiverne og de lokale afdelinger for arbejdsforeningerne. Sådanne lokale aftaler indeholder ofte specifikke og lokale rettigheder og forpligtelser, som er arbejdsgiverens og arbejdstagerens ansvar.

Funktionærloven indeholder minimumsforpligtelser, der påhviler arbejdsgiveren med hensyn til bl.a. afskedigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse, kompensation for arbejdsgiverens ikke-objektive afskedigelse, fravær grundet sygdom samt krav om indholdet af konkurrence- og kundeklausuler.

Senest opdateret den 25. september 2023

Majken Johansen

Advokat (H)


[1] Domstole

[2] Retsmægling

[3] https://voldgiftsinstituttet.dk/wp-content/uploads/2021/06/4304611-regler-for-voldgift_04-2021_dk_web.pdf

[4] Overblik over gennemsnitlig sagsbehandlingstid for 1. halvår 2023

[5] Sagsomkostninger

[6] Varighed og fornyelse af varemærkeregistrering

[7] Registrering af patent og varemærker

[8] Patent i udlandet

[9] Grønland – selskabslov

[10] Færøerne – selskabslov